I 1664 hørte 4 fæstere under Hvolgaard, det var Christian Johansen og Niels Michelsen med hartkorn 9-4-2-2, og Øster- og Vester Vroldgaard med hver 4-5-0-2. tdr. Hartkorn. De beboedes af Peder Hessel og Jens Madsen. Da krigsårene i 1661 sluttede var den ene øde.

I 1677 hedder fæsteren Jens Vrold, og halvgårdens hartkorn var 2-7-3-1;2. Gården var stadigvæk øde.


Vroldgaard 1947.

Der er næppe tvivl om, at Jens Vrold har boet på Vester Vroldgård. At hartkornet ikke er det samme i 1664 og 1688 skyldes den nye matricul i 1688. Mange mente at matriculen i 1664 var uretfærdig. Det er derfor ikke usandsynligt, at de 2-7-3-1; 2 tdr. hk. bliver til 3-1-1-1. Det antal hartkorn der nu følger Museumsgården og dens tvillinggård "Øster Vroldgård".

I 1688 nævnes Jens Sørensen på den hele gård af hartkorn: 6-2-2-1. I 1690 betaler Jens Vrold af sin halve ødegård ½ Ørte Rug, 1 ørte Biug (Byg), ½ Ørte Havre, ½ Pund Smør, ½ Svin, 1 Foenød, ½ Gaas, 1 Høne og 10 Æg.

I 1704 er fæsteren igen Jens Sørensen. Der er næppe tvivl om, at det er samme person, der skiftevis kaldes Sørensen og Vrold. Der er heller ikke tvivl om, at det er en person fra landsbyen Vrold ved Skanderborg, der giver gården navn, men hvorvidt det er Jens Madsen eller Jens Sørensen, vides I 1722, 1731 og 1751 er fæster Christen Vistesen, og gårdens hartkorn er 3-1-1-½. Han var gift med Maren Knudsdatter. Hun blev begravet 5/8 1749. De havde 2 børn:
Visti døbt 14/4 1720 og Rasmus døbt 13/12 1722.

Rasmus Christensen overtager gården efter sin fader. Hvornår han bliver gift, og med hvem vides ikke. Konens navn nævnes ikke i kirkebogen, men hendes søster Anne Andersdatter står fadder til et af børnene. Maren, der er døbt ca. 1744, men hendes dåb findes heller ikke i Linnerup kirkebog. Derimod Christen døbt 1750; Else 1751; Karen 1752; Anne 1752; Anders 1762 og Anders 1764. Rasmus Christensen blev 50 år gammel og begravedes den 12/5 1773. Den næste fæster er Peder Christensen, der den 9/7 1774 blev gift med datteren Maren Rasmusdatter.
De fik 2 børn:
Maren døbt i 1776, blev gift med Peder Christensen fra matr. nr. 3a i Linnerup og Rasmus døbt i 1779, som fik ejendommen matr. nr. 27 i Hjortsvang.

Peder Christensen dør og begraves 21/5 1788. I skiftet efter ham ses det, at sønnen Rasmus fik i rede penge 40 rigsdaler l mark og 6 2/6 skilling. Datteren fik en søsterlod på 20 rigsdaler og l1½ skilling. Sønnen skulle også have faderens gangklæder og 2 sølvskeer, og datteren en dragkiste en seng og et sølvbæger. Måske synes denne arv ikke så stor, men er dog blandt de største i sognet, hvor kun Hvolgårds bønder efterlader sig nogen arv, mens alle Bjerregårds bønder kun efterlader sig gæld til deres arvinger.

Naboen Anders Pedersen gifter sig med enken Maren Rasmusdatter og overtager hendes gård, mens hendes bror Anders overtager hans føde- og fæstegård matrikel nr. 4a, og samtidig gifter sig med hans søster Kirsten og tager svigerforældrene i aftægt. Se fæstebrevet under matr. 4a.
Ved udskiftningen i 1791 gennemførte Kruuse på Hvolgård, at alle hans fæstegårde i Hjortsvang fik samme antal hartkorn, nemlig 4-0-0-0. + Skovskyld 0-0-1-l. Det var dette antal hartkorn,Anders Pedersen købte til selveje den 13/6 1795. Senere, da den nye matrikel kom i 1846, omtales gårdens gl. hartkorn som 3-1-1-1. og nyt hk. 2-4-2-1 3/4. Noget af jorden er solgt fra, men den nye vurdering i 1846 ændrede også i hartkornsangivelsen over hele landet. Der var ingen børn i dette ægteskab. Maren Rasmusdatter døde den 16/4 1807 53 år gammel, og han gifter sig igen med Marie Christensdatter fra matr. 3a i Linnerup.
Deres børn var:
Peder født 10/3 1808; Maren født 3/4 1809 og Peder født 7/10 1811.

I skiftet efter Anders Pedersen, der døde den 14/6 1813 56 år gammel, ses det, at boet til deling mellem enken og børnene i alt udgør 1624 rigsdaler 2 mark og 15 skilling. Umiddelbart ser det ud som en stor formuefremgang, men inflationen spiller en stor rolle omkring 1813. Den 2/10 1813 sælger enken Marie Christensdatter gården til ungkarl Morten Jensen i Hjortsvang for 650 Rigsdaler. Citat: "Da Enken modtager disse Penge frasiger hun sig og sine Arvinger efter denne Dag ikke at have videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed til eller udi forbenævnte Gaard og dens Kirke, Korn og Kvægtiende, men samme som min salig Mand efter Skøder af 13/6 1795 og 21/5 1811 har ejet det, skal følge og tilhøre bemelte Morten Jensen og hans Arvinger, fri for hver Mands tiltale, som et uigenkaldeligt købt Ejendom". Citat slut. Hvorefter de den 30/10 1813 gifter sig med hinanden. Morten Jensen var fra nabogården matrikel nr. 9a.
Deres børn var: Anders født 12/2 1814 og Jens født 12/5 1817.
Et halvt år efter den sidstes fødsel dør Marie Christensdatter, og boet bliver igen gjort op, og nu er der til deling 3087 rigsdaler l mark og 2 skilling sølv.

De blev fordelt således. Enkemanden får det halve.
1. Steddatteren Maren 8 år gammel får 219 Rigsdaler 2 Mark 7 Skilling.
2. Peder Andersen 6 " " 438 " 4 " 14 "
3. Anders Mortensen 3 " " 438 " 4 " 14 "
4. Jens Mortensen ½ "" 438 " 4 " 14 "
Igen en voldsom stigning i økonomien i løbet af 4 år. Det kunne synes næsten utroligt, at det kunne lade sig gøre. Men ser man så på den kæmpe inflation, der var omkring året 1813, forstår man bedre sammenhængen. Det bedste eksempel vil nok være at kikke på vurderingen af gårdens besætning i 1817.

1 brun hoppe, hvis alder ikke er opgivet, 16 rdl. En 4 års do. 60 rdl. En 2 års do. 40 rdl. En sort ko 9 år 20 rdl. En do samme alder 21 rdl. En rødbroget ko 6 år 30 rdl. En sorthjelmet ko 6 år 30 rdl. En rød ko 5 år 34 rdl. En sorthjelmet ko 4 år 28 rdl. En do. 4 år 30 rdl. En hvid studkalv 12 rdl. En sortbroget do. 10 rdl. En graabroget stud 4 år 40 rdl. En gråhjelmet 26 rdl. 11 får 22 rdl. l vædder 2 rdl. 2 gæs og en gase 6 rdl. 14 år senere, i skiftet efter Morten Jensen i 1831, kostede gårdens køer i gennemsnit 14 rdl. 2 stude 50. En sort hoppe 16 år 14 rdl. og en brun hoppe med føl 24 rigsdaler. 9 får, 1 væder og 3 lam 19 rdl. Endnu værre var kornpriserne ifølge (O.H. Larsen). En tdr. rug kostede i 1808 25,60 kr. I 1813 419,20 kr. og 1819-23 5,17 kr. Disse tal viser tydeligt, hvor vanskelig tiden efter 1813 var for landbruget.

Morten Jensen gifter sig igen i Hammer kirke med Karen Christensdatter, døbt 5/5 1785 og datter af Christen Jensen i Hage.
Deres børn var:
Jens født 26/11 1818, han overtog senere fødegården; Christen født 11/2 1821, blev gift med Karen Marie Rasmusdatter og Anne Marie født 26/12 1824, blev gift med Anders Mathinussen i Linnerup.

Det fortælles, at han var med til hendes barnedåb og ved denne lejlighed sagde: "Denne pige vil jeg giftes med". Det blev da også en realitet den 19/9 1846. Han var da 46 og hun 22 år.
Om han så hele sin ungdom igennem har gået og ventet på, at denne pige skulle blive gammel nok, skal være usagt. Grunden kunne jo også være meget stærke familiebånd i slægten fra Linnerup. Folketællingen 1845 fortæller, at der foruden de gamle forældre er 5 voksne børn i alderen fra 29 til 45 fastboende i hjemmet. Først efter moderens død i 1846 sker der forandringer. En datter bliver gift, og der bliver plads til en ung kone. Morten Jensen køber den 8/8 1818 Dybdal af hk. 0-6-2-2 af Christen Rasmussen, men sælger samme ejendom igen den 21/7 1821 til Jens Sørensen. Morten Jensen døde 4/4 1831. I skiftet efter ham, kan man se, at det var et velstående hjem. Børnenes arv på 952 rdl. 85 skilling er givet prioritet i gården, hvis hartkorn igen betegnes som 3-1-1-1.

Karen Christensdatter, der døde den 26/1 1861, drev selv gården til hun den 24/6 1846 overdrog den til sønnen, og Jens Mortensen får skøde på a) En gård i Hjortsvang af gl. Hartkorn 3-1-1-1 nyt Hk. 2-4-2-1 3/4. b) En eng "Kandborg Made" på Tørring mark gl. Hk. 0-1-0-2. nyt Hk. 0-0-3-1 3/4 matrikel nr. 47. c) En ditto Kandborghuse ejendom gl. Hk. 0-1-3-2 3/4. nyt Hk. 0-1-1-32 matrikel nr. 33.
Den 17/11 1847 opretter Jens Mortensen en aftægtskontrakt til moderen med første prioritet i gården, der nu har ny hartkorn 2-4-0-1 3/4.

Jens Mortensen gifter sig den 31/10 1846 med Ane Else Jørgensdatter fra Lensgård. Forlovere Jørgen Jensen og Marcus Jensen. Hun var en søster til lærer Svendstrups hustru.



Ane Else og Jens Mortensen


De fik ingen børn, men tog en plejedatter Maren Hansdatter til sig. Hun var datter af Hans Andersen i Tørring fælled og født den 20/4 1853. Hun blev den 20/4 1875 gift med enkemanden Morten Markussen i Hjortsvang Østergård. Han var da 42 og hun 22 år. Den 23/10 1891 sælger Jens Mortensen matrikel 8a. af Hk. 2-0-3-1 ¾, matrikel nr. 47 af Tørring af Hk. 0-0-3-1 ¾, matrikel nr. 33 af Kandborghuse af hk. 0-1-1-½ og matrikel nr. 29a. af Hjortsvang af hk. 0-1-1-½ til ungkarl Markus Markussen fra Østergård i Hjortsvang. Jens Mortensen og hustru får ophold hos datteren i Østergård.

På hele Linnerup sogns kirketiende hviler en årlig afgift af 5 tdr. 6 skp. rug og 4 tdr. byg til sognepræsten i Hjortsvang.
Markus Markussen frasælger matr. Nr. 47 til Jens Jørgen Jørgensen fra Tørring, 8c. til skrædder Jacob Nielsen Magelund og 8d. til Peder Pedersen.




Inger Marie og Markus Markussen


Markus Markussen er født den 16/3 1867, søn af Morten Markussen og Marie Madsdatter i Hjortsvang Østergård. Han døde den 2/12 1944 i Vroldgård. Han var gift med Inger Marie Andersen Jensen født i Mariendal den 17/4 1878. Hun døde i Vroldgård den 23/10 1946.


Inger Marie og Markus med barnebarnet Svend Aage Markussen

Deres børn er:
Jens født 19/12 1900 får matr.8a. af Hjortsvang; Johanne Marie født 21/10 1902 gift med Jens Kristensen; Dagmar født 22/10 1904 gift den 14/11 1932 med Karl Markussen på matr. Nr. 16a. af Hjortsvang; Anders Markussen født 11/10 1906 gift den 2/4 1942 med Johanne Kristiane Pedersen. Blev senere ejer af matr. 9a. og 8a. af Hjortsvang; Morten Markussen født 10/9 1908; Estrid Agnethe født 14/5 1910 gift med Ejner Therkelsen; Karl Vagner født 1/9 1915 og Anna født 20/6 1917 gift med Aage Robert Krog Nielsen.



Markus Markussens slægtstavle.



Jens Markussen



Johanne Marie Markussen



Dagmar Markussen



Anders Markussen.



Morten Markussen.



Estrid Agnethe Markussen.



Karl Vagner Markussen.



Anna Markussen.


Den 14/4 1942 overtager Jens Markussen sin fødegård, efter at han i næsten al sin tid - kun afbrudt af soldatertiden i København og et ophold på Borris Landbrugsskole - har gået hjemme og hjulpet sine forældre med gårdens drift.
I 1930-erne starter han med hønseri og udvider med rugeri og salg af daggamle kyllinger og kontrollerede rugeæg i 1940-erne.

Jens Markussens store interesse var at samle på gamle ting og studere gamle skrifter. Megen tid har han brugt på at samle oplysninger om de gamle slægter i Hjortsvang og Linnerup. Hans store ønske var nok at samle til et museum og at skrive sognets historie. Det lykkedes dog ikke ham at få ønskerne opfyldt, men broderen Anders, der havde samme interesse og som overtog gården, de mange skrifter og tingene efter ham i 1963, fik gennemført, at Hjortsvang fik sit landsbymuseum.



Vroldgaard 1955.




I 1983 forærer Anders Markussen bygningerne og alle de gamle ting til Tørring-Uldum Kommune. Samme år overgik gården til en selvejende institution, og arbejdet med at opbygge et museum tog fart.
Bestyrelsen for Hjortsvang Museum arbejdede de første år sammen med Anders Markussen og benyttede sig grundig af hans virketrang og store viden om de mange ting. Han elskede at vise gæsterne rundt, og det er i dag svært at tænke på Hjortsvang Museum uden at tænke på Anders Markussens markante skikkelse og fortællekunst.
At Museet har stor opbakning blandt befolkningen, ses af det store besøgstal og de mange ting, der stadig bliver givet til Museet. Siden 1983 er der løbende sket udvidelser, og bestræbelserne for at gøre museet bedre og bedre fortsætter. I de senere år har bestyrelsen for Museet hvert år i april, udgivet et hæfte om gårdenes historie i Linnerup og Hjortsvang.
Ligesom bestyrelsen benyttede sig af Anders Markussen, da museet skulle opbygges, så har bestyrelsen også kikket grundigt i Jens Markussens efterladte papirer, når en gårds historie skulle skrives.
Disse to brødre har efterladt sig en stor kulturel arv til eftertiden.





Jens Markussen fortæller.

Markus købte i 1891 Vroldgård af Jens Mortensen for 6000 kr. Jens Mortensen og Anne Else flyttede samme Tid om til Plejedatteren i Østergaarden, hvor de havde Lejlighed i den sydlige Ende af det østre Hus. Markus Markussen blev 1899 gift med Anders Jensens datter Inger Marie Andersen Jensen fra Hjortsvang Bækgaard, nuværende Mariendal. Anders Jensens Fader Jens Olesen havde Gaarden før ham og var gift med Maren Nielsdatter, en Datter af Niels Østergård i Hjortsvang Østergård. Anders Jensen solgte Gaarden til Nikolaj Hansen fra Hammer, som var gift med hans Datter Marie. Anders Jensen byggede Hus på Wroldgårds Jord i Hjortsvang By, hvor han døde, hans Enke Johanne Hansen overlevede ham i mange Aar.

Wroldsgaards bygninger:
Stuehus syd i Gaarden af Bindingsværk og oprindelig tækket med Straa. Opført 1818 af Morten Jensen (før 1818 laa Stuehuset omtrent der, hvor Laden nu ligger), vestre Hus til Kreaturer og Svin opført 1896 af Markus Markussen. Gaardsiden tækket med Straa, vester Side med Straa, hvorpaa der er lagt Bølgeblik, østre Hus opført 1903, indeholder karlekammer, Heste og Svinestald, samt Rum til Brændsel. Paptag hvorpaa der er lagt Blik. Nordre Hus til Lade opført 1909 og tækket med Blik. Paa Laden en Vindmotor købt 1917. I en Tilbygning til Laden i gaardsiden 1 Petroliumsmotor købt i 1935. På Nordsiden af Laden er tilbygget en Vognskur.



Stuehuset omkring 1927.


I den nordre Have et Værksted af Brædder og et Hønsehus af Sten med tilbygget Rugerirum, på Niels Maalunds toft 3 huse af Brædder til Høns og Kyllinger. Den nordre Have anlagt i 1920.




Vroldgaard 1947.


I den sydlige Have staar der endnu nogle gamle Træer fra Jens Mortensens Tid, af disse fik Ane Else Halvdelen af Frugterne, så længe hun levede, der er et Træ med gule Blommer 1 med Kirsebær 2 med Æbler (Piblinger og Gravenstener) og tidlere var der 1 med Citronæbler. Piblingetræet var gammel det første Jens Mortensen kunde huske.
Gårdens areal er ca. 47 tdr. Land, Ager, Eng og Mose, samt lidt Skov, Eg, Bøg og El, som kaldes for Buskene.
De første Aar jeg kan huske, var Marken i mange flere Indtægter, nærmest Gaarden N. Maalunds Toft, Gaden, og det Stykke hvor der nu er Have nord for Gaarden, Syd for Haven, Toft, Kilerne, 2 Indtægter paa Sandager, 5 paa Hegnet, 6 paa Lundager, Indelukke, 3 øst for Buskene, 1 Indtægt i Tværager neden for Bækken. l Indtægt ved Bækken, Eng ved Alling Kær ved Broen, i Stougaards Kær, i Hjortsvang Kær, Nyeng eller Gavlskifte, og 1 Tørveskifte i Klinkmose.

Besætning:
2 Heste, 2 Stude 10-12 Køer, 8-10 Kvier og Kalve, l Væder og 4-5 Faar, nogle faa Fedesvin, ca. 50 Høns. Markus Markussen var den sidste, som kørte med Stude her i Sognet. Engen i Stougaards Kær var blød, saa Hestene kunde ikke saa godt gaa der, i mange Aar laante Niels Kr. Søndergaard Studene og kørte Høet iland med fra Skinderkjær. Ved den Tid havde Gaarden gerne 1 Karl og 1 Dreng, 1 eller 2 Piger. Nu i 1940 2 Karle 1 fodermester og 2 Piger. Jeg passer Høns og Svin med 1 Mand til Hjælp i Rugetiden.
Malkemaskine anskaffet i 1939 og elektrisk Lys indlagt samme Aar lavet Badebassin ved Todammen, det kostede 1150 kr.

Besætningen Foraaret 1940:
1 brun Hoppe 7 Aar med et rødt Hingstføl, Hoppen død i November af Kolik og Tarmslyng. 1 mørkbrun Hoppe 5 Aar med et sort Hoppeføl, solgt i November for 525 kr. 1 rød Hoppe 5 Aar ikke med Føl i Aar (solgt for 1100 Kr.) da Foraarsarbejdet var sluttet. 1 brun Hoppe 4 Aar med et rødt Hingstføl, 1 brun Hoppe 1 Aar, 1 rød Hest 1 Aar (solgt efter Høsten for 630 Kr.).
21 røde Køer, 3 Kælvekvier, 11 mindre Kvier, 1 Tyr 1 Aar og 10 Kalve. 1 Orne, 7 Søer, 15 Fedesvin, 10 Grise og 22 Pattegrise. 65 Haner, 800 Høns og 1400 Kyllinger. I den nordre Have 1 Kasse med Bi.
Marken bestaar af og der avles i 1940 følgende:
Gaden med v. Græs. Niels Maalunds Toft med Græs, Spidsen af Sandager Havre, Hegnet l Indtægt. Hvede, 2 Indt: Græs, 3 Indt: Havre med Udlæg, 4 Indt: Runkelroer 5 Indt: Byg. Lundager 1 Indt: Græs, 2 Indt: Græs, 3 Indt: Havre med Udlæg, 4 Indt: Sukkerroer, 5 Indt: Rug, 6 Indt: Blandkorn. øst for Buskene Blandkorn, ved Bækken og i den tidligere Eng "Alling Kær" kålroer. 1 Stykke Eng i Gavlskifterne og et mindre Stykke i Bredskifterne, det sidste med Tørvejord, der laves lidt Tørv, den er indkøbt samme Aar.
1 Tørveskifte i Klinkmosen, der er så godt som ingen Tørvejord tilbage. Den nordre Ende er opdyrket og udlejet til S. Chr. Andersen. I leje 10 kr. aarlig. I Markus Markussens Tid er frasolgt et Stykke Eng i Stougaards Kær (Kandborg Huse) og et Stykke Eng i Tørring Kær. Samt det meste Jord af Gaden til Byggepladser. Engen i Kæret blev pløjet i efteraaret 1940, noget af det har aldrig tidligere været pløjet før. EfteraarApril kunde der saa godt at sige ikke købes hverken korn eller kraftfoder, derimod skulle der afleveres Korn. Alt Brødkorn, som fandtes tilbage i foraaret 1940, skulle afleveres. Vi afleverede 4-5 Tdr her fra Vroldgård. Først på Vinteren blev Restbeholdningen af Kraftfoder fordelt med 40 kg. pr Ko, vi fik 680 kg, og skulle aflevere 35 Tdr Korn i Vinteren 1940-41. Først skulle Folk aflevere alt Brødkorn, hvis det ikke var nok skulle der afleveres Forårskorn for det manglende og da Vinteren 1940 ødelagde mange særlig Hvedemarker, saa der maatte saaes Foraarskorn i dem, mange Steder kneb det her paa Egnen at levere nok i Brødkorn. Her paa Vroldgaard overvintrede Sæden helt godt, saa vi havde mere end vi skulle aflevere. Høsten 1940 gav her paa Egnen ikke saa meget Halm, som den plejede, men godt med Korn. Hø var der ikke meget af, men Roer og Kartofler har vist aldrig været bedre hidtil. Ejendomme under 10000 kr. Jordværdi skulle ikke aflevere Korn. Brødkorn skulle afleveres fra disse, men der blev saa udleveret andet Korn i Stedet for.

Vroldgaards Jordværdi var sat til 17000 kr. og da de første 10000 kroners Jordværdi var fri for at levere, blev det af 7000 Kr. Der skulde leveres 5 tdr pr. 1000 Kr. Jordværdi, vi havde 3518 kg. Hvede og 2293 kg Rug, ialt 5811, saa vi fik 2311 kg Foraarskorn (i Ombytningskorn).

Besætningen 1. april 1941:
2 Følhopper den ene med Føl, 2 brune Hopper 2 Aar og 2 røde Hingstplager. 19 Køer, 1 Kvier med Kalv, 6 mindre Kvier og 11 Kalve, 3 Søer, 13 Fedesvin og Grise, ca. 180 Høns (Der bliver ingen Kyllinger udruget i Aar paa Grund af Kornmangelen). Olie er ogsaa meget vanskelig at faa baade til Rugning og Tærskning, saa vi har faaet en brugt Maskine og tærsker med den ved Vindmotoren, lidt Olie og Bencin har man kunnet købe uden om Rationeringen, men det har været dyrt. Vi fik ikke Olie udleveret efter Nytaar 1941, paa Grund af vi havde Vindmotor og elektrisk Lys og Kraft til Malkemaskinen. Først i Februar 1941 købte jeg 1 Han og 10 Hunkaniner (Hvid Land) af Johan Christiansen. Tørring, senere flere andre Steder, saa nu er der 3 Hanner, 13 Hunner og nogle Unger.
Skoven i Klovborg købt af Andreas Jensen i Linnerup i foraaret 1947, Pris 13500 kr. Tidligere Ejere Niels J. Aale. Jens J. Aale lod ca. 11-12 Tdr. Land hugge en af de første Krigsaar, en Del blev der dyrket i. Jeg har plantet dette i 1949 - 50.
I 1949 solgt Bredskiften til Kristian Nygaard for 850 Kr. Første Jerseykøer købt 1945.

Besætning 29. april 1951:
1. 5Aars. 1. 4 Aars. 1. 3 Aars. 1. 2 Aars Hoppe, alle røde, og 2. 1 Aarsplage, alle købt af Viggo Risager, Thyregod siden Nytaar. Han fik i Bytte 1 brun Hoppe 15 Aar. l rød Hoppe 7 Aar begge til Slagtning og 1 mørkebrun Oldenborg Vallak 5 Aar,. Jeg gav i Bytte 1735 kr. 27 Køer, l Tyr, 2 Kælvekvier og 14 mindre Kvier og Kalve, l Orne, 8 Søer, 6 Fedesvin, 9 Pattegrise og ca. 75 Høns, 6 Par Duer og 1 Kasse Bi.
Todammen ryddet i 1945- 46- og 47. ca. 300 Læs.
Efteraar solgt Byggeplads til Fryseanlæg, 300 Kr.


Denne beretning, (der med sine korte indlæg, fortæller en hel del om landbrugets fortrædeligheder under sidste verdenskrig, og ikke mindst om Vroldgårds historie og hvordan denne gård klarede sig igennem de fem krigsår), er fundet i Jens Markussens efterladte papirer.



Opdateret d. 19.10.2024